Fortsæt til indhold

Stiv bilist lavede en "Hans Engell"

33-årig mandlig helsingoraner "glemte" at styre udenom betonklods

Krimi
Carsten Pedersen

Det gik helt galt for en spirituspåvirket 33-årig lokal mandlig bilist i krydset Carl Plougs Vej og Kingosvej torsdag aften i Helsingør, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Hans-Jakob Rechendorff fredag.
Lavede en "Hans Engell"

Manden mistede ved 21-tiden herredømmet over sin personbil, og røg af vejen i t-krydset Carl Plogs Vej og Kingosvej:
"Han nedlagde to vejskilte, inden han endte kørslen i en betonklods," siger vagtchefen til Lokalavisen/Helsingør.
Slingrede væk fra bilen

Efter uheldet forsøgte manden at slippe væk fra ulykkesstedet, men hans usikre, slingrende gang og flere vidner til ulykken forhindrede, at han slap væk.
Politiet blev klokken 21.07 alarmeret om uheldet, og den tilkaldte patrulje kunne kort efter anholde bilisten, der blev udpeget vidnerne.
På grund af mandens tilstand blev han sigtet for spirituskørsel, og derpå anholdt, hvorefter en læge senere kunne udtage en blodprøve med henblik på bestemmelse af mandens promille.