Kvinde alvorligt kvæstet - kørte frontalt ind i bus
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En 56-årig kvinde fra Græsted kørte tirsdag morgen klokken 08:40 frontalt ind i en bus på Smidstrup Strandvej ved Gilleleje i Nordsjælland. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Se tv-klip fra ulykken her
Se flere fotos og video på localeyes.dk
Den 56-årige kvinde kom kørende i sin Toyota Aygo mod øst, hvor hun af ukendte årsager pludselig kørte over i den modsatte vejbane. Her kom bussen 360R kørende, og den 67-årige buschauffør havde ingen chance for at undgå en frontal kollision, men heldigvis kom hverken chaufføren eller nogle af de cirka otte passagerer ombord noget til.
En akutlæge-ambulance kom frem til stedet, og her blev kvindens tilstand anset for så alvorlig, blandt andet på grund af risiko for indre blødninger, at der blev bestilt politieskorte fra uheldsstedet til Rigshospitalets Traumecenter.
Ifølge pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi er kvinden onsdag middag blevet meldt udenfor livsfare.
"Hun har pådraget sig flere indre skader, knoglebrud og bækkenbrud, men er stabil," siger Henrik Suhr, som samtidig melder, at det desværre ikke har været muligt at afhøre hende om uheldet endnu.