35-årig skæv af metadon påkørte parkerede biler
Parkerede biler påkørt af 35-årig skæv på metadon
Jacob Nielsen
En 35-årig mand fra Hillerød blev torsdag morgen klokken 09:24 anholdt efter, at han havde påkørt to biler på Svanemøllevej i Hellerup.
Manden var tilsyneladende så påvirket af Metadon, at han ikke kunne styre sin Ford Mondeo udenom nogle parkerede biler, og han ramte to af dem ud for Svanemøllevej nummer 100. Det oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Den 35-årige havde i forvejen kørselsforbud, og da det var tredje gang, han trodsede dette, konfiskerede politiet hans bil.