16-årige Allessandro reddede ældre kvinde i kørestol ud af flammerne

En helt almindelig torsdag aften udviklede sig lidt mere dramatisk for Allessandro Puccio, end han havde forestillet sig.

Han sad med to veninder en sen aften ved Kornmarkskolen i Skævinge i Nordsjælland, da han hørte en høj banken fra et vindue.

"Lyden blev højere og højere. Jeg troede, der var indbrud, men da jeg kiggede nærmere efter, kunne jeg se flammer," fortæller den 16-årige skævingeborger, som har sit anderledes navn fra sine italienske forældre.

Høre en svag hosten

Allessandro Puccio så, at en mand forsøgte et smadre en rude i døren ind til boligen, hvor der var brand, med en cykelhjelm. Men uden held.

"Så jeg sagde, "lad mig prøve", og han rykkede væk. Så fik jeg sparket døren ind til huset".

Huset var fyldt med røg, og Allessandro og manden råbte, om der var nogen. Ingen svarede, men de kunne høre en meget svag hosten. De løb ind for at finde ud af, hvor hosten kom fra - og tilbage ud igen for at trække frisk luft i lungerne. Samtidig opdagede Allessandro, at der var ild i en eltavle. Hurtigt fik han spurtet ind efter en pulverslukker og fik slukket ilden.

Ikke tid til at snakke

Men nu var der endnu mere røg i boligen. Samtidig havde ilden i eltavlen lyst rummene op, og nu var klokken omkring 23, så Allessandro kunne intet se. Han måtte tænde lyset i sin telefon for at se, hvor lydene kom fra og opdagede en ældre dame i kørestol.

"Så var der ikke tid til at snakke. Vi måtte bare handle. Jeg fik hende og hendes kørestol løftet ud. Jeg havde endda forstuvet mit håndled, men det mærkede jeg slet ikke. Det var adrenalinen, der pumpede i kroppen," tænker han tilbage.

Røgen gik helt ned fra loftet til hoftehøjde, og den trøje, Allessandro havde forsøgt at trække op foran sin mund, hjalp ikke meget. Så da brandvæsnet og ambulancerne nåede frem, måtte Allessandro sidde i 45 minutter med en iltmaske i ambulancen.

Ville ikke på hospitalet

"De ville have kørt mig på hospitalet, men det ville jeg ikke have. For så skulle de jo ringe til min mor, og hun ville blive rigtig bekymret. Hun blev alligevel ret chokeret, da jeg kom hjem, og vred over, at hun ikke var blevet ringet op. Hun var urolig for, at jeg skulle få det dårligt i løbet af natten".

Hvad tænker du om, at du måske har reddet et menneskes liv?

"Jeg tænker bare, at vi er jo mennesker, og vi hjælper hinanden. I situationen tænkte jeg slet ikke. Jeg handlede bare og fulgte mit instinkt."

Skaffet penge til parkour

To ting hjalp Allessandro til at redde kvinden. For det første havde han lige været en uge i praktik i Søværnet. Her havde han også været en dag på brandskole og lært en masse om, hvordan man bekæmper en brand. Samtidig har han sine mange kræfter fra både fodbold- og parkourtræning.

Faktisk er han med i en gruppe unge, Aktiv Ung, som arbejder for at skabe et godt lokal samfund med muligheder og liv. De har skaffet pengene til det nye parkouranlæg foran Kornmarkskolen - den tidligere Skævinge Skole. Det har kostet 500.000 kroner - penge de unge har skaffet gennem sponsorer og støtte fra kommunen.

Ros fra lærer

Nu har Allessandro Puccio god grund til at være stolt af sig selv. En, der også er stolt, er hans lærer Morten Porsgaard:

"Alessandro viste, at han har hjertet på rette sted, da han satte sig selv til side og trodsede den giftige røg for at redde den ældre borger ud af hendes bolig. Han var bevidst om de ricisi, der var forbundet med at træde ind i boligen, men følte, at det var det rigtige at gøre. Han er et eksempel på det gode, der er i byens unge, og et forbillede for den medborgerskabsfølelse, der er i os alle, og som får et lokalsamfund til at fungere," siger han.