Avisbud overfaldet og tæsket af unge drenge
Gik løs på avisbud med træpind og knytnæveslag
Et 37-årigt mandligt avisbud blev tidligt lørdag morgen overfaldet og tæsket af to unge drenge på Holte Station.
Overfaldet fandt sted omkring klokken 05.16, da avisbuddet skulle aflevere nogle aviser på stationen, fortæller vagtchef Søren Christensen fra Nordsjællands Politi.
"Der er tilsyneladende tale om et helt umotiveret overfald, hvor de to unge drenge går til angreb på avisbuddet med en træpind og knytnæveslag", siger han.
De to unge drenge, der begge beskrives som 15 til 16 år, stak efterfølgende af, og politiet vil meget gerne høre fra vidner,d er har set eller hørt noget i forbindelse med det grove overfald.
Den ene af drengene beskrives som dansk, men den anden formentlig er af anden etnisk oprindelse end dansk.
Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.
Avisbuddet kom ikke alvorligt til skade ved voerfaldet, fortæller Søren Christensen.