Hold dig fra guldsvindlere ved motorvejen
Igen i år forsøger svindlere at sælge uægte guld ved rastepladser langs motorvejene.
Torsdag formiddag ved Storkereden på Helsingørmotorvejen blev en bilist antastet af en mand i en brunlig skindjakke, som ville sælge 'guldsmykker', men bilisten fattede mistanke og afviste sælgeren i den blå VW Passat.
Sælgeren opgav og forsvandt hurtigt fra stedet.
Michael: Sådan fangede jeg rumænsk tyvebande
"Vi har fokus på det - også i forbindelse med den seneste tids tricktyverier," siger Jan Klit, Nordsjællands Politi.
I de seneste uger er flere nordsjællændere blevet fuppet af udlændinge, som eksempelvis spørger om vej og som tak vil forære et 'guldsmykke' til vejviseren. Efterfølgende viser det sig hver gang, at gaven er uægte og at den vildfarne til gengæld har snuppet de ægte smykker fra den venlige vejviser.
Aggressive sigøjnere stjæler med arme og ben