Fortsæt til indhold

Hvem er den nøgne strandløve med glatbarberet køn?

Krimi
Arkiv

En 24-årig kvinde blev blufærdighedskrænket, da hun gik tur på stranden, for pludselig stillede en ukendt mand sig nøgen foran hende og masturberede. Episoden fandt sted på Ishøj Strand onsdag klokken 13.05, oplyser Københavns Vestegns Politi, som har udsendt følgende signalement af manden:
Mand, dansk, 40-45 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning. Gråt/lyst hår, lys hudfarve. Ingen tatoveringer eller piercinger. Han var glatbarberet.
Samme onsdag, dog klokken 09.16 blev en blotter anmeldt på Vejlebrovej i Ishøj. En 20-årig kvinde fra Hvidovre cyklede forbi en ukendt gerningsmand, der stod ved en busk og så ud som om, han ledte efter noget. Da hun passerede ham, vendte han sig om. Han havde sin penis uden for bukserne og onanerede foran hende. Gerningsmanden beskrives som:
Mand, dansk, 30-35 år, 180-185 cm høj, kort trimmet mørkt hår. Iført langærmet lyseblå skjorte, mørke jeans, sorte solbriller.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagerne. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Steen Ørskov Larsen på telefon 72 58 75 89, Lokalpoliti Vest, Albertslund, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.