Fortsæt til indhold

Frituregryde stod i flammer

Ejeren af en villa i Frederikssund bliver sigtet for lemfældig omgang med ild efter en brand lørdag aften

Krimi
Arkiv

Lørdagens aftensmad brændte bogstavligt talt på for en familie på Sigridsvej i Frederikssund.
Madlavningen endte nemlig med, at en frituregryde brød i brand, og familien måtte ringe efter brandvæsenets hjælp for at få slukket ilden i gryden, oplyser Nordsjællands Politi.
Der var heldigvis ingen, der kom til skade ved branden, men køkkenet fik en del røg- og sodskader.
Derudover bliver ejeren af villaen på Sigridsvej sigtet for overtrædelse af beredskabsloven for lemfælding omgang med ild, fortæller vagtchef Jan Hedager fra Nordsjællands Politi.