50 rockeradresser ransaget - Her er resultatet
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Onsdag aften fra klokken 18 og flere timer frem foretog politiet en større ransagningsaktion mod adresser med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Der blev blandt andet slået til på Industrivænget i Frederiksværk, Industrivænget i Hillerød, Hejreskovvej i Kvistgård og på flere adresser på Nørrebro i København.
Samtlige sjællandske politikredse, Politiets Aktionsstyrke, den fælles bandeenhed Task Force Øst og SKAT deltog og det resulterede i en række anholdelser som drejer sig om handel med narkotika, vold og andre former for kriminalitet. Omkring klokken 22 kunne politiinspektør Jørgen Skov, leder af Efterforskningsenheden i Københavns Politi og operationsansvarlig for dagens aktioner gøre status.
"Dagens aktion er gået efter planen og uden tilspidsede situationen, og resultatet viser, at det fortsat er vigtigt at politiet følger bandemiljøerne tæt," sagde han.
Se tv-klip fra aktionen i Hillerød: KLIK HER
Se flere fotos og video på localeyes.dk
Ialt blev 45 personer er anholdt, hvoraf 9 bliver fremstillet i grundlovsforhør. Tre i forbindelse med skarpladte skydevåben og seks i forbindelse med narko. På adresserne er bl.a. fundet et oversavet jagtgevær med ammunition, maskinpistol, gaspistol, slagvåben, narko, designermøbler, større kontant beløb, en stjålet bil og et skunk laboratorie. "Vi gør det klart for rocker- og bandemedlemmerne, at vi under ingen omstændigheder vil acceptere voldelige konflikter, at vi griber ind over for deres kriminalitet, herunder blandt andet deres åbenlyse hashhandel og besiddelse af ulovlige våben. Samtidig ønsker vi at få bandemedlemmerne i tale og tilbyde dem hjælp til at komme ud af det kriminelle miljø," siger Jørgen Skov.