Fortsæt til indhold

Bomberyddere sprængte granat på genbrugsplads

Politi og bomberyddere tog ingen chancer efter fund af granat på genbrugsplads i Helsinge

Krimi
Arkiv

Søndag måtte politiet tilkalde et hold bomberyddere til genbrugspladsen i Helsinge. Her var der om formiddagen blevet fundet granat, der ifølge døgnrapporten så ud til at være "skarp og farlig".

Genbrugspladsen og hele Industrivej i Helsinge blev spærret af, mens bomberydderne arbejdede, oplyser politiet.

Efter omkring fire timer blev granaten sprængt. Granaten viste sig at være en 60 milimeter mortergranat. Hvordan den er endt på genbrugspladsen, ved politiet ikke.