Fortsæt til indhold

Se tricket her

Krimi
Jesper Lundh

En kvik politibetjent er skyld i at to rumænske tricktyve, der formentlig står bag en lang række tricktyverier på hele Sjælland, i dag sidder bag tremmer.
Betjenten havde fri, da han mandag ved frokosttid var nær Danske Banks hæveautomat i Værløse Bymidte. Her fattede han mistanke til to mænd, som var ved at aflure en pinkode fra en ældre mand, som var ved at hæve penge i automaten.
Se tv: Sådan gør de snedige tricktyve

Rumænerne opdagede, at betjenten havde fået øje på dem, men alligevel lykkedes det betjenten at holde rumænerne tilbage, ind til en politipatrulje nåede frem. De to østeuropæiske mænd på 23 og 30 år blev anholdt og forventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.
"Vi forventer, at vi kan hænge dem op på rigtig mange tricktyverier, hvor gerningsmændene har afluret pinkoder ved hæveautomater på hele Sjælland," siger vicepolitikommissær Finn Janniche fra Nordsjællands Politi.
Tricktyvene har typisk holdt øje med bankkunderne, mens de har hævet penge i en automat. Når tyvene har set pinkoden, smider de en pengeseddel på jorden ved siden af den ældre person, og mens kunden bøjer sig for at samle pengesedlen op, bytter de ubemærket kundens hævekort ud i automaten. I løbet af de kommende minutter hæver de ofte op til 15.000 kroner.
Se tv: Sådan gør de snedige tricktyve

"Vi har døjet med det her rigtig mange steder, så det håber vi at have fået sat en stopper for," siger Finn Janniche.