Fortsæt til indhold

Solgte falske eller stjålne festivalarmbånd

Krimi
Jacob Nielsen

Tre briter er blevet anholdt og sigtet for at sælge falske eller stjålne armbånd til årets Roskilde Festival. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet fik anmeldelsen lørdag klokken 14:10 fra festivalen, som havde observeret, at flere personer stod forskellige
steder udenfor festivalen og solgte armbånd, der muligvis var falske eller stjålne. En 34-årig britisk statsborger var blevet tilbageholdt af festivalpersonalet og blev kort efter overdraget til politiet og anholdt.
Klokken 17:37 indgik endnu en anmeldelse, og en politipatrulje lagde sig derfor på lur for at afsløre sælgerne. Det lykkedes dem kort efter at pågribe yderligere to briter på 22 og 29 år. Alle tre anholdte var i besiddelse af en del helt nye festivalarmbånd og større kontantbeløb. Ingen af de anholdte kunne umiddelbart redegøre for, hvor de havde
armbåndene fra. Politiet undersøger om armbåndene er falske eller stjålet fra festivalen.