Fortsæt til indhold

Skur stod i flammer

Krimi
Martin Warming

Brandvæsenet måtte lørdag eftermiddag slukke en brand i et skur på Bygmarken i Lynge.
Branden opstod kort efter klokken 17, da en beboer på vejen var ved at tænde op i en grill, fortæller vagtchef Søren Christensen fra Nordsjællands Politi.
"Der gik tilsyneladende ild i den tomme pose til kullene, og på en eller anden måde fik ilden så efterfølgende fat i skuret," siger han.
Beboeren prøvede først selv at slukke branden, men det måtte han altså opgive og tilkaldte brandvæsenet, der hurtigt fik ilden under kontrol.
Der var heldigvis ingen, der kom til skade, og der var heller ikke på noget tidspunkt fare for, at branden skulle brede sig til de nærliggende bygninger, siger Søren Christensen.