Fortsæt til indhold

Bil brager op i bil der skulle dreje til venstre

Materiel skade men tilsyneladende fik ingen personer fysiske men ved venstresvingsuheld

Krimi
Anette Bonde

Der skete en del materiel skade, men heldigvis kom ingen personer noget til, da en bil i går, tirsdag, bragede op bag i en bilist, der holdt og ventede på at kunne svinge til venstre.
Færdselsuheldet skete ved Ramten i krydset ved Hovedvejen/Mogenstrupvej. En kvindelig 32-årig bilist fra Sabro skulle dreje til venstre og holdt stille og afventede modkørende trafik, da en 43-årig mand fra Grenaa kom kørende bagfra og tordnede op i den holdende bil.
Manden blev kørt til skadestuen for at blive tjekket for skrammer, men begge bilister slap tilsyneladende uden fysiske men.