Fortsæt til indhold

Beboer på plejecenter reddet ud ved brand

Krimi
Michael Wulff

Den automatiske brandmelder på plejecentret Anlægget i Ulstrup slog ud ved 10.30-tiden onsdag formiddag.
En beboer havde ved en fejl fået lagt en lille fejekost på komfuret, som var tændt. Derfor gik der ild i kosten.
Personalet på Anlægget kom hurtigt til og fik reddet den kørestolsbrugende beboer ud, hvorefter de fik slukket ilden, inden Bjerringbro Brandvæsen nåede frem.
"Der var en del røg, som vi efterfølgende fik ventileret ud," fortæller indsatsleder Mogens Kjeldsen.
Beboeren kom ud over forskrækkelsen ikke noget til.
"Nej, personalet fik ham ud i tide, så han var bare blevet kørt over til kantinen for at spise frokost," lyder det fra indsatslederen.