Tysk pilot overlever
Jesper Lundh
Et mindre fly fra Anden Verdenskrig med en tysk pilot i cockpittet måtte søndag eftermiddag nødlande på en mark ved Roskilde Lufthavn.
Politiet fik beskeden klokken 15.25, kort efter at flyet havde fået motorproblemer under en opvisning ved Roskilde Airshow. Piloten valgte at nødlande sit Messerschmitt 104 veteranfly på en nærliggende mark.
Nødlandingen foregik ved, at piloten trak landingsstellet op og foretog en mavelanding, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Piloten, en tysk statsborger fra 1962, er uskadt og var alene i flyet.