Otte nummerplader fundet i kloak
Onsdag blev der fundet otte nummerplader i en kloak ved Kirsebærgården
Af Mads Hussing
Otte nummerplader blev onsdag fundet i en kloak ved Kirsebærgården. De var proppet ned i en kloakrist, ifølge Nordsjællands Politi, der var ude torsdag formiddag, for at få dem op.
Indtil 30. juni har der været 81 anmeldelser om tyveri af nummerplader bare i år i Allerød, og i hele politikredsen har der i samme periode været i alt 302 anmeldelser.
Politiet kan også fortælle, at der onsdag kom anmeldelser om stjålne nummerplader fra biler på Allerød Stationsvej og Tokkekøbvej i Lillerød.
Et sæt nye nummerplader koster 1.180 kroner og en enkelt nummerplade koster 590 kroner.