Fortsæt til indhold

Motorcyklist slap billigt fra færdselsuheld

Overhalende motorcykel og bil i venstresving er farlig cocktail

Krimi
Af Erland Rasmussen

En 26-årig motorcyklist slap særdeles billigt fra et færdselsuheld på landevejen ved Rodskov.
Motorcyklisten overhalede en bil, der var ved at foretage et venstresving. Derved snittede bilen motorcyklen, der væltede.
Politiet betegner overhalingen som farlig og som en klassisk uheldssituation.
Den 26-årige brækkede højre arm. Færdselsuheldet skete tirsdag eftermiddag ved 15-tiden.