Fortsæt til indhold

Den forsvundne 51-årige dialysepatient er fundet i god behold

Peter Stig Asbjørn Petersen blev fundet i aftes, onsdag, ved 19-tiden

Krimi
Anette Bonde

Den savnede Peter Stig Asbjørn Petersen, der i går forsvandt fra sin bolig på plejecentret Rosengården i Hornslet, blev kort før klokken 19 onsdag aften fundet på hundetræningspladsen i Hornslet. En lokal mand undrede sig over nogle mærkelige lyde fra en nærliggende grøft. Da han undersøgte det nærmere, fandt han den 51-årige mand siddende nede ad en lille skrænt med fødderne i en lille grøft/vandløb. Hans cykel lå ved siden af ham.

Den 51-årige mand var lettere forkommen men i øvrigt i god behold. Han blev kørt til Regionshospitalet i Randers for en nærmere undersøgelse.