Eksplosion midt i beboelseskvarter
Det var mere held end forstand at en 56-årig mand slap uden en skramme da hans forsøg på at producere sit eget fyrværkeri gik helt galt.
Lørdag ved spisetid modtog politiet en anmeldelse fra en bekymret nabo til manden, da denne havde hørt et kæmpe brag fra mandens villa på Sønderbyvej i Bjert. Da politiet kom frem viste det sig, at manden var i færd med at røre sin egen fyrværkeri-blanding sammen da denne eksploderede.
Manden havde hældt en blanding sammen i en gammel slik beholder, og derefter lavet en anordning der skulle røre rundt i blandingen i tre timer. Efter cirka en time gik manden ud til beholderen der stod og på græsplænen og da han var omkring en meter fra spanden med blandingen eksploderede det hele med et kæmpe brag. Eksplosionen lavede et hul på 1x1 meter der var en halv meter dyb, men helt mirakuløst skete der intet med manden.
Efterfølgende kunne politiet konstatere, at manden havde 2-3 kilo sort krudt, 60 kanonslag, ½ kilo aluminiumspulver samt 12 forskellige kemikalier i pulverform stående. I alt mellem 16-20 kilo der altså skulle bruges til at fyrværkeri.
Manden er nu sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og alle materialer er blevet fjernet af fra mandens bopæl af Ammunutionsrydningstjenesten.