Fortsæt til indhold

Nye fængslinger i sag om bortførelse

Krimi
Michael Wulff

To 22-årige mænd blev lørdag formiddag ved Retten i Randers varetægtsfængslet frem til 8. august i en sag, hvor der indgår frihedsberøvelse og afpresning mod en jævnaldrende mand fra Hadsten.
Episoden udspillede sig 9. juli ved den forurettedes bopæl i Hadsten, hvor den 22-årige med pistol blev tvunget ud i en bil, som herefter kørte rundt med ham i tre kvarter, inden han med slag blev sat af nær Fussingø Slot.
I forvejen sidder to mænd på 22 og 23 år samt en kvinde på 19 år varetægtsfængslet i sagen.