Fortsæt til indhold

Høj rødhåret sexkrænker chokerede ung kvinde

Krimi
Jacob Nielsen

Nordsjællands Politi efterlyser en rødhåret mand, som torsdag aften klokken 21:50 udsatte en 19-årig kvinde fra Gentofte for blufærdighedskrænkelse.
Den 19-årige kvinde kom gående ad Engstien nær Ellegårdsvej i Gentofte. Da hun passerede en mand, som stod ved en bænk, trak han pludselig bukserne ned og begyndte at onanere foran den chokerede kvinde. Hun passerede den erigerede mandsperson og gik direkte hjem og ringede til politiet, som straks sendte en patrulje afsted for at lede efter krænkeren - men uden held.
Gense tv-indslag: Derfor blotter blotteren sig

Gerningsmanden beskrives som: Dansk, 190 centimeter høj, almindelig af bygning, rødt kort hår, iført hvid trøje og shorts.
Hvis du har oplysninger i sagen, eller kender en person som svarer til signalementet, så kontakt Nordsjællands Politi på 1-1-4.