Fortsæt til indhold

Tvillinger stukket ned på gymnasium

Krimi
Jacob Nielsen

To tvillingebrødre på 18 år er mandag formiddag kort før frokost blevet stukket ned på gymnasiet CPH West i Ishøj. Det oplyser politikommissær, Ole Nielsen, fra Københavns Vestegns Politi til TV2 News.
De to unge blev klokken 11:55 kontaktet af en person, som de ikke kendte i forvejen, men som de har set i området før. Han trak dem med til en nært liggende parkeringsplads, hvor der opstod et skænderi mellem de tre. Det endte med, at gerningsmanden trak en kniv og stak begge brødre. Den ene blev ifølge TV2 News ramt i skulderen, mens den anden er ramt af to stik i ryggen. De er dog begge udenfor livsfare og udskrevet efter behandling fra hospitalet.
Københavns Vestegns Politi er netop nu i gang med at efterforske knivstikkeriet i og omkring CPH West.