41-årig indrømmer bombetrussel mod Danske Bank
Jesper Lundh
En 41-årig mand er nu sigtet for en bombetrussel mod Danske Bank i Glostrup den 19. juli i år.
Manden troppede selv op hos Albertslund Politi torsdag aften efter at Københavns Vestegns Politi efterlyste hans identitet med foto i tv.
Der er tale om en 41-årig mand fra Høje-Taastrup. Han blev anholdt kl. 22.45, sigtet for trusler efter straffeloven, afhørt og løsladt fredag. Han erkender truslerne, oplyser Københavns Vestegns Politi.
"Årsagen til truslerne er, at han havde noget spillegæld," siger vicepolitikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi til Lokalavisen.dk.