Tømte stålbur for fyldte gasflasker
Spar købmand i Grenaa fik stjålet 18 letvægts gasflasker
Af Martin Schultz
Natten til søndag kl. 00.50 opbrød ukendte gerningsmænd et stålbur ved Spar købmanden på Fuglevænget i Grenaa.
Stålburet blev brugt til at opbevare gasflasker og tyvene stjal 18 letvægtsgasflasker fra det opbrudte stålbur.
”Vi opfordrer borgerne til ikke at købe fyldte gasflasker hos andre end autoriserede forhandlere,” siger vicepolitikommissær Poul Erik Christensen, Lokalpolitiet i Grenaa.