Fortsæt til indhold

Hjemmerøvere bandt kvinde med ledning og stjal hendes Mercedes

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jacob Nielsen

En 71-årig kvinde var natten til mandag udsat for hjemmerøveri på sit landsted i Helsinge, oplyser Nordsjællands Politi.
Lidt før klokken 04:50 overraskede kvinden de to mænd, som var brudt ind i huset, hvor hun var alene hjemme.
I stedet for at tage flugten førte gerningsmændene kvinden rundt i huset, og fik hende til at udpege ting af værdi såsom mobiltelefon, kontanter og hævekort, inden de bandt hende med ledning til en stol i garagen.
Ifølge vicepolitikommissær, Jørgen Lyster, fra Nordsjællands Politi led kvinden ingen fysisk overlast under røveriet, som endte, da de to mænd fandt nøglerne til hendes bil og tog flugten.
Se videoklip fra landstedet her:
KLIK
Se flere fotos og video på localayes.dk

Bilen de kørte derfra i er en mellemgrå Mercedes Benz 190 fra 1989 med registreringsnummeret VN33444. Med sig havde de både fået kontanter, hævekort og pinkode.
Det lykkedes for den 71-årige kvinde at vriste sig løs fra stolen efter nogen tid, og hun løb så efter hjælp hos en nabo, hvorfra hun blandt andet kontaktede politiet.
"Netop nu er vi i færd med at finde ud af, om det her er et banalt tyveri, som har udviklet sig, eller om der ligger noget andet bag," siger Jørgen Lyster til Lokalavisen.dk. Han oplyser, at kvindens beskrivelse af gerningsmændene er: danske mænd, begge cirka 20 år, spinkle, mellem 180-185 centimerter høje og iført mørke dunjakker - den ene med pelskrave. Den ene mand havde et sort karseklippet hår og lyse joggingbukser.
Hvis du observerer den mellemgrå Mercedes eller har andre oplysninger i sagen så kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.
Bliv ven med Lokalavisen.dk på Facebook, og få vores tophistorier på din væg -
KLIK HER