Ræs endte på hospitalet
Jesper Lundh
En tur på en firhjulet motorcykel - ATV - endte fredag aften galt.
Klokken 20.50 mødte de to mænd på ATV'en en politipatrulje på Frederiksborgvej i Hillerød. De to mænd gassede op og forsøgte at flygte, og i den efterfølgende jagt væltede ATV'en. De to mænd blev kørt på hospitalet, men er udskrevet, oplyser vagtchef Søren Christensen fra Nordsjællands Politi.
Politiet tog en blodprøve på den 18-årige fører fra Hillerød, som er mistænkt for spirituskørsel. Hans passager var en jævnaldrende mand fra Helsinge.