Fortsæt til indhold

Hvem så knivstikkeri?

Vidner efterlyses til knivstikkeri i Sønderborg

Krimi
Mikkel Hansen

Sønderborg politiet efterlyser vidner til en episode tidligt søndag morgen, hvor en 33-årig islandsk mand blev snittet med kniv i forbindelse med et slagsmål i Sønderborg midtby.
Manden havde tidligere været gæst på diskotek Buddy Holly, hvor han var kommet i klammeri med en anden gruppe gæster.
Da han forlod Buddy Holly og gik op ad Trykkergangen, blev han slået og snittet i ansigtet med en kniv.
Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt og sigtet en mand for at have brugt kniven, men politiet efterlyser vidner, der har været i området ved fem-tiden om morgenen søndag.
Vidner kan kontakte politiet på telefon 1-1-4 og tale med vicepolitikommissær Svend Erik Lassen fra lokalpolitiet i Sønderborg.