Fortsæt til indhold

Dansk politi stødte tilfældigt på svensk røver

Krimi
Jacob Nielsen

En patrulje fra Nordsjællands Politi, som er godt lokalkendt i Nivå, bemærkede torsdag klokken 12:50 en mand, som de ikke havde set før i området ved Nivåcenteret. Det oplyser politiets vagchef til Lokalavisen.dk.
De tog derfor kontakt til den svensktalende person, som de bad om at identificere sig selv. Efter nærmere undersøgelse af navnet opdagede man, at han havde opgivet et falsk navn i håb om at skjule sin egentlige identitet - og det med god grund.
Det viste sig, at den 19-årige svensker var efterlyst i Sverige for røveri, og han blev derfor anholdt og overdraget til det svenske politi.