Fortsæt til indhold

Stjal 128 Dajm-barer

En 27-årig rumænsk butikstyv bliver inden længe sat på en flyver til Bukarest efter flere tilfælde af butikstyverier

Krimi
Af Jesper Bjørn Larsen jesper.larsen@lokalavisen.dk

En 27-årig mand fra Rumænien blev onsdag kl. 12.13 anholdt i Fakta på Vangede Bygade, hvor han forsøgte at stjæle 128 Dajm-chokoladebarrer samt en Holly-bar.
Det viste sig hurtigt, at den lækkersultne tyv for nylig havde forsøgt et lignende stunt i Farum, hvor han også blev grebet på fersk gerning, oplyser Nordsjællands Politi.
Den rumænske mand blev idømt en straksbøde på 2.000 kr., og da det var anden gang inden for kort tid, han forsøgte sig med et butikstyveri, vil han blive udvist af landet med indrejseforbud i to år.
"Anholdelsen foregik fuldstændig stille og roligt, og han erkendte straks sin skyld", fortæller kriminalassistent Jesper Schmidt fra Nordsjællands Politi.
Efter anholdelsen blev den rumænske butikstyv sat i Vestre Fængsel, hvor han venter på, at det danske politi får købt en flybillet til ham.