Maskerede mænd flåede bildør op og røvede kvinde på p-plads
Ukendte gerningsmænd iført elefanthuer hev onsdag aften ved 19-tiden pludselig døren op på en kvindes bil, som holdt parkeret på p-pladsen ved Færgeparken i Frederikssund.
Den ene mand forsøgte først at tage kvindens Iphone ud af hånden på hende. Hun gjorde kortvarigt modstand, men gav op, da gerningsmanden truede hende med kniv. Herefter undløb de maskerede mænd stedet i ukendt retning, oplyser Nordsjællands Politi.
Kvinden nåede at bemærke detaljer omkring den mest aktive røver, der beskrives som: Mand, 165-170 centimeter høj, tynde ben, iført sort nylon vatteret jakke, mellemblå cowboybukser og elefanthue, talte gebrokkent dansk, truede med jerngenstand, muligvis rør.
Den anden gerningsmand havde ifølge kvinden en mørk jakke. Vidner til røveriet bedes kontakte Nordsjællands Politi på 1-1-4.