Fortsæt til indhold

Sådan beskytter du dig bedst mod mandags-stormen

Krimi
Jacob Nielsen

Efterårets første store storm er med fuld fart på vej ind over Danmark. DMI har varslet storm for det meste af landet, og mandag eftermiddag og aften forventes der stormende kuling til storm og op til 28 m/s med vindstød af orkan styrke.
Stormen er så kraftig, at tagsten sandsynligvis vil falde fra tagene og træer vil vælte, og derfor bør du også tage dine forholdsregler i og omkring din bolig.
Her er en tjekliste med gode råd om, hvordan du sikrer dit hjem inden stormen fra forsikringsselskabet Codan.
- Fjern løse genstande udenfor huset f.eks. parasol og havemøbler. Det der ikke kan fjernes, kan du måske binde sammen.
- Knækkede eller visne større grene, der endnu ikke er faldet af træer, bør fjernes.
- Luk porte, døre og vinduer.
- Er bygninger under opførelse eller er et større udvendig reparationsarbejde i gang, så fastgør presenninger, tjek stilladser og afstiv byggematerialer, der kan vælte.
- Hav aftale med andre beboere om hjælp, hvis du ikke er hjemme - fx. er på ferie.
Under stormen anbefales det at blive indendøre, lytte til nyhedsudsendelserne og følge deres vejledning. Du skal ikke begynde at afdække f.eks et skadet tag, mens det stormer, da det kan være farligt. Mandagens storm forventes at aftage i løbet af mandag aften og natten til tirsdag - først i den vestlige del af landet.
Kilde: Codan