Sex-krænker onanerede foran ældre på plejehjem
Arkiv
Beboerne på et plejehjem i Solrød fik forleden en højst usædvanlig oplevelse, da en 36-årig trådte ind i plejehjemmets træningscenter på Christians Torv i Solrød Strand.
Her satte han sig på en stol og begyndte at onanere indtil personalet råbte ad ham. I første omgang stak han af, men allerede efter 15 minutter vendte han tilbage. Denne gang lykkedes det personalet at holde ham tilbage indtil politiet nåede frem.
Klokken 10 klikkede håndjernene om håndleddene på den 36-årige mand fra Solrød Strand. Med assistance fra en tolk blev han afhørt og efterfølgende løsladt, men han er stadig sigtet for blufærdighedskrænkelse, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet undersøger nu, om han kan mistænkes for andre forhold i området.