Væltet af cyklen og frarøvet mobil og penge
Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra torsdag 14. november til fredag 15. november
En 17-årig mand blev 14. november klokken 22.30 væltet omkuld på cykel af fire drenge af anden etnisk herkomst end dansk, i gangtunnelen under Silkeborgvej ved J.P Larsensvej i Brabrand. Den 17-årige dreng blev frarøvet sin mobil, penge og andre værdier.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i privat kontor i øvrigt
Kileparken 8381 Tilst
Sket: 13/11/2013 21:00 - 14/11/2013 07:30
Dør opbrudt. Der blev stjålet en fladskærm.
Indbrud i beklædnings-, skind-/fodtøjsforr.
Volden 8000 Aarhus C
Sket: 15/11/2013 00:02
Dør sparket op. Intet overblik over koster.
Indbrud i privat beboelse
Jegstrupvej 8361 Hasselager
Sket: 14/11/2013 17:00 - 22:05
Terrassedør opbrudt. Intet overblik over eventuelt kostervalg.
Indbrud i privat beboelse
Bentesvej 8220 Brabrand
Sket: 14/11/2013 08:40 - 15:30
Dør opbrudt. Der blev stjålet en bærbar PC mrk. Macbook, et TV mrk. Samsung, smykker, parfumer samt en VW Polo til hvilken gerningsmanden stjal nøglen i huset.
Færdselsuheld med personskade
Grenåvej 8541 Skødstrup
Sket: 14/11/2013 16:21
En 23-årig mandlig knallertkører påkørte en parkeret personbil, med store materielle skader til følge. Manden blev bragt til behandling på sygehuset.
Færdselsuheld med personskade
Vestre Ringgade 8000 Aarhus C
Sket: 14/11/2013 14:19
En 32-årig kvindelig bilist kørte ad Ringgaden mod syd, og foretog højresving i krydset ved Silkeborgvej. I forbindelse med svingningen overså hun en 21-årig mandlig cyklist som ligeledes kørte ad Ringgaden mod syd, hvorved der skete sammenstød. Den 21-årige cyklist blev bragt til behandling på sygehuset for et brækket kraveben.
Færdselsuheld
Østjyske Motorvej 8220 Brabrand
Sket: 14/11/2013 07:52
Tre personbiler kørt sammen i forbindelse med køkørsel på Østjyske Motorvej i sydlig retning syd for Aarhus V tilkørslen. Der skete ingen personskade.
Spirituskørsel
Marselis Boulevard 8000 Aarhus C
Sket: 14/11/2013 16:10
En 45-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.