Fortsæt til indhold

Politiet fandt 9 kilo amfetamin, hash og skarpladt pistol

Krimi
Jacob Nielsen

Glostrup Ret varetægtsfængslede tirsdag eftermiddag tre mænd for narko- og våbenbesiddelse, oplyser Københavns Vestegns Politi.
De tre mænd blev mandag klokken 17:15 anholdt på Solvej i Glostrup efter at have opført sig mistænkeligt, da en patrulje fra Københavns Politi ville tale med dem.
Efter at have undersøgt deres bil, dukkede cirka 2 kilo amfetamin op, hvilket medførte anholdelse af alle tre. Det er politiets opfattelse, at de tre blev overrasket midt i en narkohandel.
Der er tale om 34-årig mand fra Glostrup og to på henholdsvis 37 og 38 år fra Valby. Efterfølgende ransagninger af mændenes adresser førte til yderligere cirka 7 kilo amfetamin, 1,3 kilo hash og en pistol med skarpe skud.
Ved tirsdagens lukkede grundlovsforhør blev alle varetægtsfængslet i fire uger.