Fortsæt til indhold

Genkender du denne røver?

Krimi
Arkiv

Hvem er denne mand? Det spørgsmål stiller Nordjyllands Politi nu offentligheden efter at manden på billedet den 23. september klokken 20.40 begik røveri uden for stormagasinet Salling på Nytorv i Aalborg.
Gerningsmanden stjal et par Asics-løbesko til en værdi af 1.190 kroner, og gik ud af Salling ved den nordøstlige udgang. Da en vagtmand i civil forsøgte at tilbageholde gerningsmanden ude på gaden, skubbede og slog gerningsmanden vagten hårdt i brystet.

Det lykkedes vagten at lægge røveren ned på fortovet, men gerningsmanden kæmpede hårdt for at komme fri. I samme øjeblik kom en medskyldig og fik ham befriet.
Den mand, politiet efterlyser, beskrives som mand, formentlig østeuropæer, 20 – 30 år gammel, ca. 165 cm høj, spinkel af bygning, sort, kort hår med høje tindinger, iført lys grå jakke m/lynlås, mørk t-shirt, blå cowboybukser og sorte sportssko.
Genkender du den mulige gerningsmand eller har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiassistent Dorthe Fruergaard Schrøder via 114.