Mand med strømpistol røvede dagens omsætning fra kvinde
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En gerningsmand truede onsdag aften ved 20-tiden en 56-årig kvindelig butiksejer til at udlevere dagens omsætning, da han truede hende med en strømpistol i det centrale Ringsted. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Se tv-klip her: KLIK
Se flere videoer på localeyes.dk.
Kvinden havde netop parkeret sin bil ved Diba Bank, da en mørkklædt røver kom hen til hende og forlangte at få hendes taske udleveret under trussel med en strømpistol med blåt-blinkende skær.
Røveren flygtede med tasken ad Nørregade i nordlig retning, indtil han forsvandt i en lille port.
Kvinden beskriver røveren som: mand, 180-185 centimeter høj, almindelig af bygning, klædt i sort tøj fra top til tå, iført maske med huller til øjne og mund, bevæbnet med en strømpistol.
Politiet eftersøgte området med hundepatruljer og afspærrede i den forbindelse Nørregade i flere timer, så blandt andet bustrafikken måtte omlægges. Man fandt dog ikke røveren i området.
Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området på tidspunktet for røveriet.
Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.