Fortsæt til indhold

Natteskyderi på hovedgade

Krimi
Arkiv

Politiet efterforsker en skudepisode ved Farum Kro på Farum Hovedgade natten til lørdag.
Ingen er tilsyneladende ramt af skuddene, som blev anmeldt til Nordsjællands Politi klokken 00.44.
Der er fundet patronhylstre på hovedgaden, og lørdag morgen var Nordsjællands Politi i området for at snakke med beboere og forbipasserende.
Politiet efterforsker bredt og vil gerne høre fra vidner, som har set eller hørt noget.
Vidner har fortalt, at der var biler i området omkring skudtidspunktet. Men det vides ikke, om der blev skudt fra bilerne eller imod dem., oplyser vagtchefen fra Nordsjællands Politi.