Fortsæt til indhold

Vi skal have flere sandsække

Krimi
Arkiv

Det lokale beredskab i Frederikssund er netop nu ved at skaffe flere sandsække til husejerne, der er i farezonen. De 55.000 sække, der var på lager, kan nemlig vise sig ikke at være nok.
Det oplyser Frederikssund og Halsnæs Beredskab til Lokalavisen
Fredag stod vandet så højt i fjorden, at der på begge sider begyndte at være problemer med den stigende vandstand.
Således står der vand på Strandvej i Frederikssund og vandet er også begyndet at krybe "i land" på den anden side af fjorden.
"Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min tid som brovagt," siger brovagt John Marquartsen til Lokalavisen.
Og da der er udsigt til, at vandet vil stige endnu mere i de kommende timer, er det en god i det for lavt beliggende boliger at skire sig mest muligt med sandsække.

Politiet: Tænk jer om

Nordsjællands Politi advarer nu også om den stigende vandstand - og opfrodrer til, at man inden aftenens julefrokoster har tænkt sig godt om med hensyn til hjemtransport:
"Lavtliggende områder vil være truet af oversvømmelser, hvilket man bedes være opmærksomme på ved udendørs færdsel.
Man skal være særligt opmærksomme når man færdes ved kysten i hele politikredsen, hvor kystkommunerne er Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Gentofte.
Det forventes at vandet vil stige i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Da det er en stor julefrokostdag beder vi om, at tage dette med I betragtning, når man skal hjem og mørket har sænket sig,2 hedder det i en pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi