Fortsæt til indhold

Rema1000-røvere eftersøges stadig

To mænd brugte peberspray mod de ansatte i supermarked lillejulaften

Krimi
Michael Wulff

Det var en grim oplevelse for tre butiksansatte i Rema 1000 i Søften lillejuleaften kl 20.51, da to mænd iført elefanthuer kom ind og foretog et røveri.
De to gerningsmænd benyttede peberspray til at pacificere de tre medarbejdere, der var ved at gøre klar til at lukke supermarkedet efter en travl dag.
Røverne slog tillige en af de ansatte i ryggen med et tastatur, inden de stak af med et kontantbeløb.
Østjyllands Politi efterforsker sagen og efterlyser vidner, som har set noget i eller nær Rema 1000 på Ekkovej 4 i Søften.
Politiet har telefon 1-1-4.