Unge kastede kanonslag efter hunde
Jesper Lundh
Kanonslagene fløj gennem luften, da 10-15 unge lørdag aften kastede kanonslag efter hunde, parkerede biler og hinanden ved Fakta på Vangede Bygade i Vangede nord for København.
Gruppen bestod ifølge politiet af unge med anden etnisk herkomst, og deres adfærd udløste ved 22-tiden en stribe anmeldelser til Nordsjællands Politi.
Da politiet kort efter mødte op, tog de unge flugten, men det lykkedes at se registreringsnummeret på en bil, som nogle af de unge flygtede i.
Knapt en time senere i samme område lykkedes det politiet af få fat i en 23-årig mand, som var i besiddelse af syv kanonslag, oplyser vagtchef Ulrik Lindén fra Nordsjællands Politi.