Gennemrodede café-gæsters tasker og poser
Arkiv
En cirka fireårig dreng i skinnende rød jakke blev søndag ved 13-tiden meldt til politiet for tyveri fra cafégæster på Torvet i Hillerød. Ifølge anmelderen lod den lille dreng, som om han legede på alle fire blandt borde og stole, men han havde flere gange hænderne nede i gæsternes tasker og poser.
I nærheden stod fire mistænkelige personer klædt i sort og holdt øje med ham.
Da politiet nåede frem, var de alle væk, oplyser Nordsjællands Politi, der dog endnu ikke har hørt fra borgere, der har fået stjålet noget.