Betjent spyttet i ansigtet
Arkiv
En 21-årig kvinde blev torsdag aften kl. 21.08 anholdt efter husspektakler på en adresse i Haslev. Da den 21-årige var fuld og psykisk ude af balance, kunne hun ikke tage vare på sig selv, og betjentene tog hende derfor med til politistationen i Næstved.
Undervejs i patruljebilen blev hun mere og mere ophidset, og på et tidspunkt spyttede hun den ene betjent i ansigtet.
Derfor blev den 21-årige sigtet for vold mod politiet. Hun er fortsat anholdt og skal afhøres i løbet af fredag formiddag.
pm