Fortsæt til indhold

Politiet slog indvandrerdrengene

Kan blå blok slå rød blok? Kan politiet slå indvandrerdrengene? Ja, det kunne de

Krimi
Kim Schou

Spørgsmålenene var mange, da European Youth Week blev afholdt på plænen ud for Boulevardbebyggelserne i Varde.
Var det politikerne eller de unge rollemodeller der var mest drevne i en politisk debat om indvandrerpoltik og integration?
Dette kunne man samtidig få svar , da målgruppen af unge mellem 16-25 år debatterede med politikerne Kjeld Anker Espersen og Erik Buhl samt tilhørerne.
Abdel, der bl.a. er rollemodel og med i Blok22, var en af iniotiativtagerne til denne camp.
"Jeg kontaktede derfor bl.a. formand for Arbejdsmarked- og integrationsudvalget Thyge Nielsen og Kåre Jensen fra politiet, for at høre om de ville samarbejde om unge campen. Herefter ansøgte jeg EU om økonomisk støtte og der blev givet en maksbevilling," fortæller Abdel.
Unge campen bliver skudt i gang med en fodboldmatch mellem fire hold: Politiet, rød blok, blå blok og indvandrerdrengene fra Blok22 og de unge rollemodeller.
Her kunne man konstatere, at politiet med de to farlige angribere, Petter Aas og Kåre Jensen, var en tand for stærke i de to første kampe mod rød og blå blok, som fik bank.
I den direkte finale mod indvandrerdrengene viste politiet sig også at være en tand for stærke. politikerdysten blev kneben vundet af blå blok.
Under arrangementet var politiet og forskellige ungdomsuddannelser repræsenteret på nogle stande, og man kunne deltage i nogle smalltalkgrupper, hvor der blev stillet spørgsmål til debat om forskellige emner som blandt andet om tørklædepiger er undertrykte eller hvorfor der er flere piger end drenge på de videregående uddannelser. Efter disse aktiviteter var der fælles debat i det store telt med et panel bestående af både unge og lokalpolitikere.
Endelig gik en af Danmarks mest kendte stand up komikere Omar Marzouk på scenen for at underholde de unge der havde deltaget i debatten.

Er indvandrerpiger undertrykte? Dette kunne man blandt andet få svar på under debatten i teltet
Der blev gået til den under fodboldkampene