36-årig fængslet for at true ansat på livet
Stig Lindén-Søndersø
En 36-årig mand fra en institution i Hillerød blev torsdag anholdt og varetægtsfængslet i 14 dage efter at have truet med at dræbe en ansat på institutionen.
Politiassistent Christian Have fra Nordsjællands Politi fortæller, at manden allerede var blevet anholdt én gang og lige var kommet ud af detentionen, da temperamentet igen løb af med ham ved 05-tiden torsdag morgen.
Her smed han kaffe op ad ryggen på en ansat, slog ud efter vedkommende og truede til sidst med at slå den ansatte ihjel.
Den 36-årige skal nu mentalundersøges.