Fortsæt til indhold

Frederikssund-brand er måske gengæld for smadret hus

Ifølge Lokalavisens oplysninger kan den store brand i Frederikssund være gengæld for en smadret fest i Græse Bakkeby

Krimi
Henrik Gregersen

Det ene gengældelsesangreb ovenpå det andet er måske årsagen til ildebranden i det 1.000 kvm. store erhvervsbygning på Falkenborgvej natten til onsdag.
På mindre end en uge er uroen nemlig angiveligt eskalereret omkring bandemiljøet i Frederikssund. Ifølge lokalavisens oplysninger tager nattens brand på Falkenborgvej udspring i et banalt weekend-slagsmål, hvor en Bandidos-relateret mand fra Malmø fik tæsk.
Den episode blev angiveligt "byttet" natten til tirsdag, hvor 10 mænd med køller smadrede et hus under en fest i Græse Bakkeby.
Natten til onsdag "byttede" de lokale unge - angiveligt med assistance fra Bloodz andre steder i Nordsjællnd - så tilbage med brandattentatet på Falkenborgvej, siger kilder til Lokalavisen.