Fortsæt til indhold

Ung mand fik bøde for fuckfinger

Krimi
Tim Panduro

Onsdag var politiet massivt til stede ved retten i Hillerød.
Her blev en stribe mænd fremstillet i grundlovsforhør. Dommeren skulle tage stilling til, om de skulle have forlænget den varetægtsfængsling, der blev besluttet i sidste uge. Her blev 26 mænd sigtet for brandstiftelse, efter at en Bandidos-tilholdssted brændte i Frederikssund. En del er siden blevet løsladt, og onsdag skulle retten tage stilling til de resterendes skæbne.
En 20-årig mand fra Nivå var også forbi retten. Her luftede han sin utilfredshed med politiets tilstedeværelse ved at maskere sig og række langfingrene frem mod en hundepatrulje. Den lidet flatterende gestus valgte hundepatruljen at kvittere for ved at stikke en bøde ud for brud på Ordensbekendtgørelsen til ungersvenden.
I øvrigt fik ni af de fremstillede forlænget fængslingen.