Fortsæt til indhold

To 16-årige piger dømt for vold

Krimi
Tim Panduro

En diskussion mellem en teenagepige og en flok af hendes uvenner udviklede sig 22. december sidste år til et overfald på pigen.

Forleden stod tre af pigerne for retten i Hillerød, tiltalt for vold.

To 16-årige piger var tiltalt for at have udøvet vold mod pigen, mens en 17-årig var tiltalt for at have kommet med opmuntrende tilråb.

En fjerde pige var også til stede under voldsudøvelsen, men var under den kriminelle lavalder, og var derfor ikke tiltalt.

Årsagen til volden er ikke nævnt i retsbogen, men retten valgte at dømme de to 16-årige piger for henholdsvis et slag med flad hånd og et slag med knyttet hånd og for flere spytklatter.

17-årig frikendt

Den 17-årige blev frikendt, fordi retten fandt, at hun havde holdt sig baggrunden og var gået rundt i området, og dermed ikke havde medvirket til at opmuntre til volden.

De to andre piger havde påberåbt sig straffrihed, fordi de mente, at volden var udøvet under et slagsmål. Den gik retten dog ikke med på.

Pigen, der havde slået, fik 30 dages betinget fængsel, mens den spyttende pige fik 10 dages betinget fængsel.

De skal desuden betale sagens omkostninger.