Fortsæt til indhold

Indbrudstyv fra Hillerød anholdt i Aalborg

Anholdt mand sættes i forbindelse med indbrudsforsøg i Hillerød sidste år

Krimi
Jens Berg Thomsen

En 25-årig mand, der tidligt torsdag morgen blev anholdt under et indbrud i Aalborg, har højest sandsynligt også været på spil i Hillerød sidste år. Mandens DNA-profil matcher DNA på et henkastet koben, der sidste år blev brugt under et indbrudsforsøg i Hillerød. Det oplyser Gert Have fra Nordsjællands Politi
Det var den 5. september sidste år, der var indbrudsforsøg i en villa på Elmegårds Allé i Hillerød. Dengang forstyrrede et vidne indbrudstyven, der bagefter kastede kobenet fra sig.
Ifølge Gert Have er manden kun mistænkt for at have begået det ene indbrudsforsøg i Hillerød-området. Manden bliver muligvis fremstillet i grundlovsforhør senere torsdag.