Kajakroere i havsnød i hårdt vejr
Arkiv
Store bøljer, strøm og stærk vind var mere end to kajakroere kunne klare, da de i går ved middagstid var ud på Øresund ved Helsingør.
Ud for Kronborgpynten kom kajakroerne i havsnød og vidner slog alarm. Søværnets Operative Kommandos helikopter blev tilkaldt, men kort efter fik politiet besked om at begge kajakroere var kommet i land ved egen kraft. Kajakken var til gengæld væk.
Helikopteren blev aflyst og de to våde kajakroere - en 48-årig mand fra Helsingør og en 52-årig mand fra Dyssegård - blev kørt til sygehuset for kontrol, oplyser Nordsjællands Politi.